De fleste tror, at man skal være god til at skrive for at ”skrive” en god bog. Sådan hænger det ikke sammen. Og fejlkilden ligger antagelig i sproget selv. Vi kalder det at ”skrive en bog”. Og sandt nok er skrivning ofte en betydelig del af at producere en bog, men skrivning er aldrig det eneste og sjældent det vigtigste element. Der er andre kompetencer og værktøjer der er langt vigtigere for din bogsucces end dit sprog.
Forfatterens tekst – det skrevne sprog – skal løse opgaven. Sproget skal være godt nok til ikke at stå i vejen for forståelsen, nydelsen osv. af bogens formål og ”mening”. Det gælder især for non-fiction, men det gælder også for fiktion. Der er få forfattere vi læser primært for deres fabelagtige sprog. Jeg har selv det seneste år tabt underkæben og mit hjerte til Marilyn Robinson. Hun skriver et sprog der får englene til at synge og hjertet til at smelte. Men det meste af den fiktion der sælges er (god) underholdning hvor historien, spændingen genkendelsen osv. for flertallet af læsere er langt vigtigere end sproget. Det er ikke et godt eller levende sprog der har gjort Dan Brown til super-bestseller forfatter. Men jeg vil lade fiktionen ligge, og rette mig mod det jeg har forstand på.
Vender vi altså blikket mod non-fiction – fagbøger, håndbøger, selvhjælpsbøger osv. – er det ret sjældent at vi under vores læsning tænker på sproget. Sproget er ”blot” sammen med illustrationer, layout m.v. midler til at forløse den idé og de formål der er bogens raison d’être. Sproget skal være alvorlig ubehjælpsomt, før vi ikke kan se igennem fingre med det i vores vilje til at uddrage meningen, benytte tipsene, få indsigt i emnet. Og er sproget virkelig så ubehjælpsomt, så er det ikke fordi forfatteren ikke kan skrive, men fordi forfatteren eller forlaget ikke har løst det problem ved at hyre sproglig assistance! Inden jeg uddyber hvad det kan bestå i, vil jeg fokusere på det, jeg mener er det vigtigste for at skrive gode fagbøger m.v.
Det vigtigste – og rådgivningens rolle
At lykkes med at ”skrive” en god fagbog, håndbog, selvhjælpsbog etc. handler først og fremmest om at kunne skabe en virkeligt nyttig relation mellem sin egen ekspertise og en klart defineret kundegruppes situation, forudsætninger og erkendte/uerkendte behov. Og derudover er det for de fleste af os nødvendigt at knytte bogen tæt til indtjenings- eller forretningsmæssige muligheder. (Denne fundering og indramning af projektet er det vi arbejder med på forlagets kurser og workshops). Når du har et klokkeklart billede af hvorfor du skriver (udvikler) din bog, til hvem du gør det og med hvilke formål, så er du et meget stort skridt på vej til at blive forfatter. Så er du super motiveret, fokuseret og tryg ved at det du tænker og skriver er det rigtige. Og hele bogprocessen kan blive en kæmpe oplevelse af at komme ”på plads med sin ekspert-rolle” som en af mine kursister udtrykte det.
Jeg vil påstå at skriveblokeringer – jeg taler stadig om non-fiction – ikke opstår ud af sproglige problemer, men af uklarhed om hvad næste naturlige skridt er i udviklingen af bogen, af basal usikkerhed om hvorvidt ens idéer er de rigtige og om der fx er forretnings-potentiale i bogen. Og derfor er løsningen på en skriveblokering heller ikke at tage et skrivekursus, men at blive klarere på sine virkelige ekspertiser, sine formål, på sine kunders situationer, forudsætninger og behov osv.
Når du så HAR den solide basis – når du har tænkt, analyseret, afklaret og siden skrevet, så vil det være meget klogt – uanset om du synes du skriver godt eller ej – at få en professionel til at læse og sparre med dig på strukturen, sproget og dramaturgien. Og her kan du benytte en god ”skrive-coach” eller en dygtig og engageret redaktør. Du skal nok bare ikke gøre dig forhåbninger om, at et forlag stiller større ressourcer til rådighed for dig hvad det angår.
Skrive-coaching
Ordet skrive-coaching bruger jeg her blot som en fællesbetegnelse for den type professionel hjælp du kan få, til at få dit manuskript til at hænge godt sammen og kommunikere klart. At skrive et større manuskript er jo noget de færreste har erfaring med eller skoling i, og der knytter sig mange helt typiske udfordringer til det. Her er nogle af de ”fejl” jeg ser igen og igen:
- Repetitioner af bogens formål spredt ud gennem hele bogen – fordi vi har tilbøjelighed til at starte med Adam og Eva i hvert nyt kapitel vi arbejder med i skriveprocessen.
- Kapiteloverskrifter der er ”slappe” eller simpelthen ikke længere passer med den tekst der siden er skrevet og revideret mange gange.
- Brug af fagtermer som ingen værdi har for læseren – men som ubevist bruges for at underbygge sin ekspertstatus.
- Uafklaret tiltaleform – i starten når du skriver bruger du måske ”man” men efterhånden bliver du ”dus” med din læser, men får ikke redigeret det til i hele manuskriptet.
- Målgruppen skrider eller udvides i skrive-forløbet og bogens konsistens går fløjten.
Du kan købe hjælp med dette og meget andet såsom ensartning og levendegørelse af sproget, interne referencer til relaterede fundamenter og pointer, cliffhangers og koblinger frem i teksten der stimulerer læselysten, idé-sparring til yderligere vinkler og formidlingsgreb. Og hvis du har fået en skriveblokering, så kan du købe kurser i og bøger om hvordan du kan speed-skrive og alt muligt andet ”skriveterapeutisk”, som jeg anbefaler at du lader fiktions-forfattere om.
Du kan naturligvis også købe dig hjælp til faktisk at få skrevet dit manuskript af en anden – en såkaldt ghostwriter, som typisk er en journalist.
Og for så at samle tråden op, med at skrivningen kun er et af flere midler til at forløse din idé og dine formål, så vil jeg slutteligt slå et slag for at du også tænker visuelt. Husk at rigtig mange af os lærer og husker særlig godt med støtte fra illustrationer, layout og grafisk udtryk. Så en visualiserings-coach bliver måske den næste fagtitel vi skal ud at google efter.
