Jeg har startet en større aktivitet i samarbejde med journalist, forfatter, redaktør m.m. Abelone Glahn for at fremme viden om og ibrugtagning af de store nye muligheder der byder sig til for forfattere af alle slags. Print On Demand, e-bøger, mobil apps, salg via Saxo, Amazon o.a., markedsføring via sociale medier og meget mere.
Vi kalder initiativet NewPub – for New Publishing – og du kan læse mere på www.newpub.dk
Vi skyder officielt NewPub i gang d. 8. november, hvor vi holder et stort forfatterseminar, som for længst er fuldkommen udsolgt. Næste planlagte semninar eller MeetUp som vi også kalder det, bliver i Aarhus d. 19. januar 2012. (Hvis du abonnerer på mit nyhedsbrev, får du besked om alle aktiviteter!)
Men allerede nu er der stor aktivitet på NewPubs Facebook gruppe
Jeg kommer derfor til at sprede mine blogindlæg lidt på forskellige web sites og Facebook gruppen m.v. og jeg har ikke altid lige overblik til at få henvist herfra. Så hvis du er interesseret, så mere på www.newpub.dk .
NewPubs mission
De teknologiske og kulturelle udviklinger i det seneste tiår har åbnet afgørende nye muligheder for forfattere for at tage kontrol med deres egne ophavs- og udgivelsesrettigheder, og dermed for at udgive, markedsføre og sælge deres værker på forretningsbetingelser de selv finder mest hensigtsmæssige.
NewPub har ikke til formål at diskutere hvad der er godt for bogbranchen eller kulturlivet, men alene at afdække og kommunikere om den enkelte forfatters udgivelses- og forretningsmuligheder. Et aspekt der alt for ofte forplumres af bogbranchens og samfundets mange interesser og argumenter.

Dejligt, at der endelig er nogen, der vil skrive om det væsentlige. Fortatterforeningen er håbløst bagefter de nye tider. Hvem gider diskutere legater, når Verden ligger derud og venter? Sig mig lige, hvem man skal snakke med for at få en aftale med bibliotekerne om e- bøger? Jeg mangler lige sådan en. VH Ragnhild
Tak! Og så stil gerne dit spørgsmål på vores Facebookside NewPub, hvor der er en masse kolleger der kan hjælpe. mvh Karsten