Karsten Pers

“Ok, men hvad ved sådan en bogorm om mennesker, iværksætteri og forretning?”

Jo, før jeg begyndte at udvikle bøger og siden mit forlag, havde jeg 15 år som serie-iværksætter med et lærerigt mix af naive håb, berusende succes og dyre fejl. Jeg har været stifter / partner i 5 firmaer – alt fra 2 mand i en kælder til venture-finansieret international gazelle. Her er en kort version:


Next Door Musikproduktion I/S
– 1985–93

Sammen med min gode ven Peter Schultz drev jeg et lydstudie, hvor vi lavede musik og lyd til reklame og film. Vi lavede bl.a. den klassiske serie af Jolly-Cola reklamer med modellen Tina Kjær. (Du  får en som præmie når du har læst hele vejen ned!).

Thomas Vinterbergs første film Sneblind havde også musik af Peter og mig. Men i denne min første start up var succesen dog mere produkterne end økonomien. Vi var underleverandører, og blev altid presset i et marked fuld af entusiaster. / Peter er i dag 1. klasses tonemester og har fx lavet lyd til Mænd der hader kvinder.

Mondo Media I/S – 1994-96

Det var Danmarks første web-bureau, som jeg startede sammen med Kim Borreby og Thomas Madsen Mygdal. Man tror det næppe, men for 15 år siden var det op ad bakke at overbevise nogen om at nettet havde nogen relevans for erhvervslivet, og noget af det første vi lavede var derfor VHS-videoen ”Internet – en introduktion” som du måske kan finde i arkivet på det lokale folkebibliotek. Der kan du se mig 15 år yngre ;-. Snart lavede vi dog LEGOs, Unibanks og andre store virksomheders første hjemmesider. LEGOs webansvarlige den gang har bevaret forsiden her. Jeg sværger! det var hot og kom i nyhederne. Noget af det eneste der stadig eksisterer i en form der ligner noget fra den gang er film-sitet Scope for hvilket jeg fik overrakt ”Det Gyldne @” (for året website) af Preben Mejer hos TDC. / Thomas gik videre til at starte Reboot, Socialsquare og meget andet.

Mondo A/S – 1996-98

Nettet slog igennem og pludselig var der mange der ville lege. Vi dannede et aktieselskab i sameje med Forlaget Munksgaard og reklamebureauet Password. Vi voksede fra 3 til ca. 30 medarbejder og nogle ting jeg var ankermand på lever endnu derude: Danmarks største online boghandel SAXO var jeg ansvarlig for at sætte i søen for Gyldendal og Munksgaard. I den periode optrådte jeg ofte som internet-eksperten i aviser, magasiner og på TV-nyhederne. (Jeg er siden blevet overhalet udenom og indenom af nye generationer ;-). Vi begyndte samtidig at udvikle vores egne web-software produkter. Og efter nogle år måtte virksomheden deles i to, fordi det ikke holdt, at det ene ben brændte ligeså mange penge af på udvikling som det andet tjente på kunder. Laust Søndergaard og jeg som var partnere og daglige ledere solgte vores del af Mondo og stiftede det næste selskab med solid venture kapital i ryggen.

Mondosoft A/S – 1998-2001

I Mondo havde jeg udviklet idéer til en mere human søgemaskine end dem der prægede tiden. Jeg stod i spidsen for vores udviklingsteam, og da vi lancerede de første installationer gik der ikke længe før venture-kapitalen skyllede ind over os. Gilde (Holland), Vertex (Singapore), Dansk Udviklingsfinansiering og Kommunernes Pensionsforsikring m.fl. skød flere hundrede millioner ind i det nye firma Mondosoft. Vi voksede farlig hurtigt til små hundrede ansatte og åbnede kontorer i  bl.a. New York og Silicon Valley. Vi solgte vores intuitive søgemaskine MondoSearch i hele verden, og jeg fik i den indledende fase også ansvar for vores marketing, og rejste rundt til messer, konferencer og eksterne telemarketing-kontorer og pumpede vækst-energien. Indtil boblen sprang og alle investorer smækkede kasserne i på en gang. Den historie er fortalt mange gange… / Laust er nu VP of Business Development i Sitecore.

Forlaget Mondo ApS – 2003-

Forlaget Mondo startede jeg efter at havde udgivet mine første bøger på de etablerede forlag Lademan/Aschehoug og Peoples Press. Med den erfaring jeg havde med at drive forretning var det bare i længden ikke til at holde ud at tjene så lidt på bøgerne og have så lidt indflydelse på at de blev markedsført og solgt. Mit eget ideal er ikke igen at bygge en stor virksomhed, men at skabe succes med gode samarbejdspartnere og have kontrol med mine rettigheder og frihed til at handle.

Så en rigtig bogorm er jeg ikke - mere til den nyttige side

Og nu præmien - værsgo at rocke sammen med Tina Kjær – beklager men fyren har jeg ikke navn på.

Musik: Peter og mig – Next Door I/S – sangerinden hedder Misen Larsen.

Karsten Pers

Hvad ved sådan en skriverkarl om iværksætteri og forretning?

De seneste 8 år har jeg primært arbejdet med at udvikle og skrive bøger, men jeg har en lang iværksætterbaggrund inden da, som dels betyder at jeg produktudvikler bøger ligeså meget som jeg skriver dem, dels at jeg ved en hel del om at starte og drive forretning.

Min egen tur gennem iværksætteriet ser foreløbig sådan her ud:

Next Door Musikproduktion I/S – 1985 – 93

Sammen med min gode ven og partner Peter Schultz drev jeg et lydstudie, hvor vi lavede musik og lyd til reklame og film. Vi lavede bl.a. den ret hotte serie af Jolly-Cola reklamer med modellen Tina Kjær. http://www.youtube.com/watch?v=6YjhDJOg7M4 det er Misen Larsen der synger. Thomas Vinterbergs første film Sneblind http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nffilm.aspx?id=57225 havde musik af Peter og mig. Peter fortsatte og er i dag tonemester og har fx lavet lyd til Pigen der legede med ilden.

Mondo Media I/S – 1994-96

Det var Danmarks første web-bureau, som jeg startede sammen med Kim Borreby og Thomas Madsen Mygdal. Man tror det næppe, men for 15 år siden var det op ad bakke at overbevise nogen om at nettet havde nogen relevans for erhvervslivet, og noget af det første vi lavede var derfor VHS-videoen ”Internettet – en introduktion” som du måske kan finde i arkivet på det lokale folkebibliotek. Der kan du se mig 15 år yngre ;-. Snart lavede vi dog LEGOs, Unibanks og andre store virksomheders første hjemmesider. Noget af det eneste der stadig eksisterer fra den gang er film-sitet Scope www.scope.dk som jeg fik overrakt ”Det Gyldne @” (året website) for af TDC. Thomas gik videre til at starte Reboot, Socialsquare og meget andet.

Mondo A/S – 1996-98

Nettet slog igennem ;-) og pludselig var der mange der ville lege. Vi dannede et aktiesalskab i sameje med Forlaget Munksgaard og reklamebureauet Password. Vi voksede fra 3 til ca. 30 medarbejder og nogle ting jeg var anker på lever endnu derude: Danmarks største online boghandel www.saxo.dk var jeg ansvarlig for at sætte i søen for Gyldendal og Munksgaard. Vi begyndte samtidig at udvikle vores egne web-software produkter. Og efter nogle år måtte virksomheden deles i to. Vi partnere og dalige ledere solgte vores del af Mondo og stiftede det næste selskab med solid venture kapital i ryggen.

Mondosoft A/S – 1998-2001

I Mondosoft havde jeg udviklet idéer til en mere human søgemaskine end dem der prægede tiden. Jeg stod i spidsen for vores udviklingsteam og da vi lancerede de første installationer gik der ikke længe før venture-bølgen skyllede ind over os.

Forlaget Mondo – 2003-

Der er lukket for kommentarer.